Arkiv for ‘Kultiveret’ Kategori

Iscenesat

24554_1332588527514_1615051369_803639_3101085_n

argentina_tango_-_copy

Jeg er begyndt at gå til argentinsk tango og på tangosaloner

(milonga), og jeg elsker tangoens passion, balance, harmoni,

udtryk uden ord og tanker og sensualitet. Er forelsket i livet på

flere planer :) Prøv at se denne tango-video, er den ikke bare

fantastisk?

Tangobar Dances Gotan Project

Er der nogen, som ved, hvordan man sætter youtube-videoen direkte ind

i et blogindlæg i wordpress?

Og her er så et tangobillede af mig på Ofelia Beach juli 2010:

_mg_0955_master_ny

Roskilde-syge

Roskilde Festival har det bedste musik på programmet fredag, så i går var jeg der med Mette. Vi hørte blandt andre Fleet Foxes, Friendly Fires, Nick Cave and The Bad Seeds, Oasis, Crace Jones og Nine Inch Nailes. Cool!

Jeg tog nogle koncertbilleder ved at holde kameraet højt oppe i luften for så at håbe på, at der kom noget godt ud af det. Her er to skud:

dscn32881233

“Fleet Foxes” på Arena

dscn330855

Orange scene, men er lidt i tvivl om, det er “Nick Cave and The Bad Seeds” eller “Nine Inch Nails”, da vi så begge to, og jeg knipsede billeder til begge. Måske nogen kan se, hvem det er?

Mærkeligt at tage hjem fra Roskilde Festival og rende rundt inde i city sent på natten for at finde natbussen med møgbeskidte ben og fødder, når de fleste er stylet op med fine, rene sko ;-) Skønt at få vasket alt snavset af og være tilbage i det civiliserede.

n609030894_1945257_2826.jpg

n1062459119_30194247_1082.jpg

Så er jeg tilbage på bloggen. I fredags hørte jeg mine to lillebrødre, Jonas og Frederik, spille koncert i Templet med deres band. Fantastisk musik og cool optræden.

Nu med nissehue og julegaveidé

Så har min tegning fået nissehue på i anledning af julen. Og den beholdes på lige indtil nytår. Det er den dygtige illustrator Pia Olsen, som har lavet den til mig. Jeg er vild med hendes tegninger, fordi de er charmerende, originale, sprudlende, farverige, enkle, skæve og lidt ude for stregen.

Jeg har været inde på hendes netgalleri og se på de indrammede originaler, som er en oplagt julegaveidé. Jeg kan specielt godt lide dette billede:

20-sangdiva.jpg

forsidegrafik1.jpg

Har været på bogmesse fra klokken 10 til 18 med to veninder og derefter ude at spise med dem. Elsker bogmessen. Men den støjer. Kunne heldigvis søge tilflugt, ro og gratis drikkevarer i presserummet. Er nu helt ør og træt i hovedet. Hold da op, hvor mødte jeg mange, jeg kender. Fik købt Torben Munksgaards “Retrograd”, som er vinderen af Lindhardt og Ringhofs konkurrence om en samtidsroman. Og så hilste jeg og sagde tillykke til Henriette E. Møller, der blev vinderen af Danske Banks Debutantpris.

l_032894c9863606538d5368c5be3d911c.gif

More Moore!

michael-moore.gif

Blogwoman skriver i et indlæg, at hun godt vil se Michael
Moore’s “Sicko”. Og jeg skriver også lige den kommentar,
jeg har lagt til hende, her:

“…jeg vil også gerne se den film. Er vild med
Michael Moore’s film, også selvom de er noget farvede
og subjektive. Men bare man er bevidst om det, så
fungerer de smadder godt og sætter interessante og
nytænkende tanker i gang”.

Og nu er det sådan, at jeg er meget enig i hans
holdninger, sådan næsten da. Jeg er heller ikke glad
for mange af de aspekter, som USA’s samfundssystem
indeholder (for eksempel den nemme tilgang til våben,
sundhedssystemet, madkulturen og den ofte lukkede og
overreligiøse tilgang til tilværelsen i Midtvesten osv.)
Men ja, der er selvfølgelig forskel og nuancer i staterne.
Dog kan jeg også se nogle positive sider af USA, for
eksempel deres tolerance over for indvandrere og inte-
grationen af dem, og deres åbenhed, sådan som man
ser det, for eksempel i New York og San Francisco.

Michael Moore forsøger ikke at tilstræbe objektivitet,
hvad man normalt forbinder med for eksempel god og fair-
ness journalistik. Han får dog nogle meget væsentlige og
tankevækkende pointer frem. Kort sagt: Mer’ Moore tak!

Kom og spas med!

Så er jeg også blevet en møgspasser, som jeg har set nogle kalde det ;)
Se her. Det ligger åbenbart til familien (genetisk?), for mine to unge brødre (16 og 23 år), er det også. Deres er så en musik-myspace, da de spiller musik og komponerer deres egne numre som hobby. Se her og her.

Et godt nummer bliver endnu bedre

Prøv lige at høre Ryan Adams’ version af Oasis’ Wonderwall her.

1ryancig.jpe
Arkivfoto af Ryan Adams

Er nummeret ikke smukt og sørgeligt samidig?

Update: Har det på cd, hvor det selvfølgelig lyder endnu bedre. Er lidt ked af det i dag, så det giver mig også tårer i øjnene. Nogen, der vil redde mig? Aj ok, skal nok redde mig selv, når jeg får mere styrke.

Projektørlys og gådefuld musik på en lille færge

I går aftes var jeg ude at spise med en veninde. Og derefter tog vi til installationsfest, arrangeret af kunstnerkollektivet “Half Machine”, på en nedlagt færge ved Teglholmens Østkaj. Vi cyklede derhen ad mørke og øde veje. Klokken var 23.30. Da vi var tæt på, lyste vores cykellygter grupper af gående, glade, unge mennesker op. Så vi tænkte, at vi snart måtte kunne se skibet, og at det ville blive sjovt, mystisk og spændende.

Og der var det så. En lille, slidt færge (tidligere entreprenør-platform) med et skilt med rullende neonbogstaver, der bød velkommen. Vi betalte 50 kroner per person for at komme ombord. Vi undersøgte grinende og nysgerrige alle leder og kanter af færgen. Vi kom faktisk til at gå ind i en kahyt. En kvinde fortalte os venligt, at det var privat område. Inde i skibets kabys, så vi moderne dans blandet med akrobatik udført af to kvinder i sorte kjoler med tyl og to mænd, den ene i bar overkrop. De dansede på gulvet, kravlede rundt på væggene, og hang i kraner og lænker fra loftet.

Rundt omkring på færgen var der diverse kunst, for eksempel vindspillere, der klirrede, når folk gik forbi eller ind i dem. Et projektørlys blev reflekteret i vandet og dannede en kæmpe lyscirkel på en stor, grå, ubeboet bygning på den anden side af havnen. Fascinerende. Det så helt surrealistisk og tegnefilmsagtigt ud.

Vi sad på fordækket og hørte en ung kvindes gådefulde sang i en 60′er mikrofon. Hun havde indianerfjer i håret. Vi drak cubanske øl og sluttede af inden for i kabyssen, hvor DJs spillede kraftfuld technomusik, som giver mig lyst til at danse. Ellers siger techno mig intet. Vi dansede dog ikke, da min veninde ikke havde lyst. I stedet for, observerede vi de dansende og talte om deres relationer til hinanden og deres rytme og koordination.

Vi tog derfra klokken 01.30 og var enige om, at denne aften havde været speciel, fantastisk og sjov. Jeg fik lyst til at leje denne lille færge og holde en privat fest i den.

Arrangementet kan opleves frem til 26. august, fredag til søndag fra klokken 21 til 02. Det koster 50 kroner per person. Læs mere her.